Opskrift til 6-8 pers.
Laks:
- Ca. 1 kg frisk lakseside med skind
- 2 spsk sukker
- 1 dl havsalt i flager, fx Maldon
- 1 spsk peberkorn, blandede, groftknuste
- 1 bdt dild, grofthakket
- 2-3 spsk snaps
Sennepscreme:
- 3 dl syrnet fløde 9% eller cremefraiche
- Sød sennep, fx Moutarde a la Ravigotte
- Salt og peber
- 1 bdt dild
Fennikelsalat med æble:
- 2 fennikelknolde, hakkede
- 2 æbler, udkernede og hakkede
- 1 spsk citronsaft
- 2 spsk olivenolie
- 1-2 tsk spidskommen, ristet
- Salt og peber
Instruktioner
Fjern alle de små ben fra laksen, og brug evt. en pincet. Læg laksen i et porcelænsfad. Bland sukker, salt og peberkorn, og gnid blandingen i et jævnt lag på laksen. Klip dild over, og stænk med snaps. Sæt fadet med laksen i en kraftig plastpose, og læg derefter et tykt skærebræt eller andet tungt, der passer i størrelsen, oven på laksen, så den ligger i et let pres. Lad den trække i køleskabet fra 24-48 timer.
Sennepscreme: Rør alle ingredienser sammen, og smag til.
Fennikelsalat: Bland fennikel og æbler i en skål, og smag til med citronsaft, olivenolie, spidskommen og salt og peber. Server laksen i skiver med sennepscreme og fennikelsalat med æble.
Intet påskebord uden snaps, og snapsen kan med fordel inkorporeres i maden. Snapsen gør laksen endnu mere mør og blød, og samtidig giver alkoholen et lille ekstra bid til smagen. Den sprøde fennikel og den krasse sennep er et godt modspil til den milde fisk.