Opskrift til 4 pers.
Kylling:
- 4 kyllingebryster
- 2 spsk kokosmel
- 1 spsk ingefær, revet
- ½ bdt frisk koriander, finthakket
- 2 limefrugter, økologiske, skal og saft
- 1 spsk rørsukker
- 1 tsk fiskesauce
- 2 fed hvidløg, knuste
- 2 spsk mandelflager
- Salt og peber
Kokosdressing:
- 1 dl kokosmælk
- 1 ½ dl græsk yoghurt
- ½ bdt koriander, finthakket
- ½ bdt mynte, finthakket
- Salt og peber
Instruktioner
Ved servering: Grøn salat
Dagen før: Bland alle ingredienserne til marinaden godt sammen, og smag til med salt og peber. Gnid kyllingebrysterne i marinaden, og lad dem ligge på køl natten over og gerne længere.
På dagen: Læg kyllingen i et ildfast fad, og sæt dem i ovnen ved 150 grader i ca. 1 time, eller til kyllingen er gennemstegt.
Kokosdressing: Bland alle ingredienser, og smag til med salt og peber.
Ved servering: Skær kyllingen ud, og server med kokosdressing og lidt frisk salat. *Tip: Mariner kyllingen dagen før, så den blot skal steges, og lav også gerne kokos-dressingen dagen inden, da den har godt af at stå og trække.