Kartoflen er en af verdens mest dyrkede afgrøder. Kartoflen hører oprindeligt til i Sydamerika, og menes at være indført til Danmark i 1719. Der gik mange år før man i Danmark begyndte at dyrke den for alvor, men i dag er det en af vores vigtigste grøntsager. Kartofler kan dyrkes i al slags jord, dog er kartofler en tærende grøntsag, så det er vigtigt der både er rigeligt med kvælstof og kalium til rådighed, dette betyder at der skal gødes godt inden kartoflerne lægges i jorden. Vitaminer Kartoflen er en god kilde til kostfibre, vitaminer samt mineraler. Kartofler indeholder blandt andet C-vitamin og B-vitamin. Kartoflen indeholder også C-vitamin, men det variere efter sæson hvor meget indhold af C-vitamin der er. Sæson Det er muligt at få lagrede kartofler hele året rundt. De nye kartofler kommer i sæson omkring maj-måned. Anvendelse Kartofler er meget kogefaste og kan bruges som almindelige kogte kartofler til varm mad, kartoffelmos, samt kolde til kartoffelsalat og kartoffelmadder. Opbevaring Kartofler skal opbevares mørkt og tørt og de holder sig bedst ved 6-10 grader. Hvis kartofler bliver udsat for, for meget sollys vil de blive grønne og begynde at danne stoffet solanin, hvilket er giftigt i større mængder. Derfor bør man altid kasserer grønne kartofler.