Smartbake er noget så unikt som en abonnementsordning, hvor du får leveret dej direkte til døren. Med en dejkasse er du sikret fantastiske bageoplevelser med gode og sunde råvarer, det bliver nemmere end nogensinde før at lave friskbagt morgenbrød, madpakkebrød, rugbrød og meget mere. Læs mere
Ideen bag Smartbake er simpel, de laver kvalitetsdej der er baseret på de bedste råvarer og bringer det direkte til din hoveddør.

Historien


Smartbake er startet af fire brødentusiaster, der elsker kvalitetsbrød og som ønsker at gøre op med de mange tvivlsomme bake-off-produkter, der er på markedet. Derfor samarbejder de med nogle af de bedste bagere i Danmark, så du kan få høj kvalitet i dit hjemmebageri.

Hos Smartbake mener de, at det hele handler om glæden ved råvarer, velsmagende brød og gode bageoplevelser – nemt, smart og uden alt det rod, der normalt følger med hjemmebagning.

Kasserne


Med en kasse fra Smartbake er det gjort nemmere at lave friskbagt morgenbrød, madpakkebrød, rugbrød og meget mere. Med kasserne får du ny inspiration til din bagning og råvarerne bliver udskiftet jævnligt, så du får varierede produkter.

Smartbake tilbyder tre forskellige kasser:

Familiekassen:Dejene vil løbende variere for at skabe en spændende kasse for dig og din familie.
Kassen vil som udgangspunkt altid indeholde:

- 2 rugbrødsdej (2 x 800 g.)
- 1 mørk dej med kerner (1 x 700 g.)
- 1 lys dej (1 x 700 g.)
- 1 temadej (1 x 500-800 g.)

Med Familiekassen kan du og din familie lave et væld af forskelligt bagværk, lige fra traditionelle boller, flutes, franskbrød til hvidløgsbrød, kanel- og pizzasnegle m.v.. Det er kun fantasien der sætter grænser, og der medfølger altid gode råd og inspiration til at komme i gang med bagningen.
GlutenfriKasse:Den Glutenfrikasse er til dig, der ønsker at bage lækre brød, men uden gluten. Kassen indeholder økologisk fersk glutenfri dej – helt uden hvede, rug, byg eller biprodukter heraf. Der bliver altså ikke brugt hvedebaserede ingredienser i dejen og der bliver heller ikke brugt konserveringsmidler og kunstige farvestoffer.

Kassen vil som udgangspunkt altid indeholde:
- 1 rugbrød (800 g.)
- 1 kernebolledej (600 g.)
- 1 havrebolledej (600 g.)
- 1 temadej (350 – 600 g.)

Dejene i denne kasse er udviklet på baggrund af mange års erfaring og en solid viden om menneskets fordøjelse og problematikker omkring gluten. Denne kasse bliver lavet i samarbejde med glutenfriZone i Silkeborg.

Letkassen:Med denne kasse, får du dækket de mest grundlæggende deje til ugen. Kassen er tilpasset til 2-personer i en uge.
Kassen vil som udgangspunkt altid indeholde:
- 1 rugbrødsdej (1 x 800 g.)
- 1 mørk dej med kerner (1 x 700 g.)
- 1 pizzadej (1 x 600 g.)

Med i kassen medfølger gode råd og inspiration til hvordan du kommer i gang med bagningen.

Indholdet i Smartbakekasserne kan holde sig i op til 72 timer fra leveringsdagen, så længe det bliver opbevaret i køleskabet og du kan indfryse dejen i op til 4 uger.

Levering


Din Smartbakekasse bliver leveret på faste leveringsdage, og de leverer til næsten hele landet samt bro-faste øer.

Det er ikke nødvendigt at du er hjemme, når din kasse bliver leveret, da din Smartbake-kasse leveres i kølekasser, der holder dejen nedkølet helt frem til kl. 21 på leveringsdagen. Kassen stilles som udgangspunkt foran din hoveddør, medmindre du har angivet andet.